Livet med Swolly
 |
|
De øver aldrig, deres debut-CD har været 16 år undervejs, og de har en fanskare på fire. Læs den grufulde historie om byens mest hemmelige band. The Swolly Wolly Hula Bula Humble Bumble Band - for nemheds skyld Swolly - har kun optrådt live én gang. Det blev både første og sidste gang. Omstændighederne var måske heller ikke de allerbedste. Bandet skulle spille til en privat fest, hvor publikum var studerende fra musikkonservatoriet, og det var og er Swollys medlemmer uden overdrivelse ikke. Koncerten var da også kun få numre gammel, før samtlige festdeltagere befandt sig ude i haven på trods af, at det regnede. Den legendariske live-event blev foreviget på bånd, hvor man bl.a. kan høre værtinden sige: “I kan godt komme ind nu - de er holdt op”. Replikken dukker op igen på Swollys netop udsendte debut-CD “Gonokok Rock”, der samler 16 års produktioner på en skive, i slutningen af nummeret “Ekstase”. - Det var vores anden traumatiske oplevelse, siger forsanger og tekstforfatter Claus Steensbech. - Det var derfor, vi sagde nej til at optræde, da vi fik en særpris for vores Roskilde-vise, tilføjer den anden halvdel af Swolly, Jan Brødsgaard, der i sagens natur står for alt det musikalske. Held i uheld Swollys første traumatiske oplevelse fandt sted en kold og mørk vinteraften i 1982 på Holbækmotorvejen. Dengang var der ikke noget, der hed Swolly, men medlemmerne var, uden at kende hinanden rigtigt, samlet omkring orkesteret “Crisp”, der i teenage-alderen stillede op i Se & Hørs grand prix i Kalundborg. Bandet begav sig derfor vestpå i en sort folkevogn, som de havde lånt af den enes morfar, for at fremføre et to minutter og 57 sekunder langt nummer. Sangen indbragte dem en flot sidsteplads, så stemningen var selvsagt høj på vej hjem i bilen. Hvad der dernæst hændte må Swollys medlemmer selv forklare: - Pludselig begyndte bilen at køre sidelæns med 120 km/t, og vi røg i grøften. Vi rullede og rullede rundt i noget, der føltes som en evighed, indtil bilen endelig lå helt stille. Desværre viste det sig, at vi lå stille, fordi bilen i det øjeblik fløj 30 meter gennem luften, fortæller Claus Steensbech. Det var mens de fire lå og kom til hægterne i og omkring bilvraget, og ventede på ambulancen, at Swolly opstod. Vi blev bogstaveligt talt rystet sammen, og glæden over bare at være i live fik os til at bryde ud i spontan sang, siger Jan Brødsgaard, som sammen med Claus Steensbech og René Günther Jensen altid har udgjort grundstammen i Swolly. I dag er Claus og Jan de eneste tilbageværende medlemmer - guitaristen René forlod bandet, da Claus og Jan erstattede hans guitarsolo med griselyde på nummeret “Spooky Blues”. Og forklaringen på bandets navn? - Det var for at genere alle landets DJ´s. Men før CD´en udkom, var vi aldrig blevet enige om, hvordan vi skrev “The Swolly Wolly Hula Bula Humble Bumble Band”, så vi har haft mange lange skænderier om, hvordan det skulle staves, siger Claus. Nye tider Den bedste forklaring på, at Swolly har været 16 år om at udgive en CD, er at bandet aldrig øver. I stedet har medlemmerne under skiftende besætninger revet en uge ud af kalenderen hvert andet-tredje år for at indspille en håndfuld numre. Det er de optagelser der er samlet på “Gonokok Rock”. Det gjorde det selvfølgelig heller ikke bedre, at bandet hver gang skulle ud at låne instrumenter hos venner og bekendte. - Vi har aldrig spillet uden at optage. Så det siger nok meget om bandet, at vi kun har en times materiale liggende ud over det, der er på CD´en, selvom vi har eksisteret siden 1982, siger Claus. Men den tid kan meget vel være slut, for Swolly har allerede nu indspillet det meste af deres næste CD, “Elektrochok Rock”, der udsendes til foråret 1999. - Lyden er meget bedre på den nye CD. Vi har investeret i en 4-spors minidisc-optager, og fået adgang til flere instrumenter. Det karakteristiske ved den første CD var, at musikkerne var til stede samtidig under optagelserne. Der er mere arbejdsdeling over den nye, siger Jan. Alligevel er der nok et pænt stykke til, at man kan tale om professionelle tilstande. - Forleden foreslog Jan, at vi skulle sætte os ned med en guitar og synge nogle sange sammen. Det kom helt bag på mig, siger Claus om den, i Swolly-sammenhænge, rystende tanke. Hemmeligt band Swolly kan som et af de få bands bryste sig af at kende navnene på alle deres fans. Desværre er årsagen den enkle, at der ikke er så mange af dem. - Vi har længe været stolte over, at vi er Danmarks mest hemmelige band. Udover familien var der kun fire, der kendte til os, siger Claus, som til dagligt arbejder på Base 4000, hvilket han udnytter til grov manipulation. - Fem af skolens elever har faktisk købt CD´en. De siger, den er god at falde i søvn til, hvilket jeg ikke helt véd, hvordan jeg skal opfatte, siger han. Mere overraskende er det til gengæld at fanskaren ikke tæller familiemedlemmer. - Vores familier bryder sig ikke om sangene, fordi vi synger om dem i en eller anden form, siger Claus. - Det hjalp nok heller ikke på populariteten, at CD´en var sidste års julegave, siger Jan, der er ansat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Claus´ tekster kan, med sin sarkastiske blanding af diverse misbrug, eksperimenterende sex og krasse beskrivelser af livet i socialklasse Sump, næppe beskrives som familievenlig underholdning. Musikalsk set befinder Swolly sig, ifølge sig selv, som et “70´er band med 80´er lyd”. - Jeg prøver forgæves at få Jan med i 90´erne, men han er strandet ved Pink Floyd, mens jeg gik i stå med Det Neodepressionistiske Danseorkester, erkender Claus, hvis vokal godt kan minde om DND´s forsanger, Helge Dürrfeld´s. Gennembruddet Swollys største hit til dato, hvis man kan bruge den betegnelse, må siges at være sangen “Behersket Hyldest til Helgebakken” (det nuværende Rønnebærparken og Æblehaven, red.), som duoen indsendte til dette års konkurrence om årets Roskilde-vise. Stor var deres overraskelse, da dommerpanelet med visesangeren Erik Grip i spidsen valgte at præmiere sangen med en særpris bestående af to vindjakker og en 1000-års medalje. Det var ved den lejlighed at Swolly sagde nej til at optræde live, så i stedet blev sangen fremført af Otto - en 60-årig visesanger med guitar og læderjakke - over for et talstærkt publikum i Kulturhuset, som oven i købet reagerede positivt på linier som: “Vi begik alle indbrud hos hinanden. Vi stak med kniv, og sagde grimme ord, og vi solgte vores spinkle drengekroppe for slimet slik, der blev spist af Mor…”. - Vi var pissestolte. Oprindeligt skrev jeg sangen for at drille Jan, der lige var flyttet derud, men når vi deltog i vise-konkurrencen med den, var det for at skabe lidt balance i forhold til alle de naive hyldestviser, der kommer ved en sådan lejlighed. Den aften fandt Swolly samtidig sin identitet som band og musikere. - Det gik op for mig, at mange af vores sange i virkeligheden er viser. Der optræder mange personer i dem og sanger er lidt taleagtig, så vi er nærmest en slags historiefortællere, siger Jan. - Men vores største drøn er en dag at modtage tyve kroner i biblioteksafgift eller 100 kroner fra Koda. Det vil være vores gennembrud, siger Claus. ahn The Swolly Wolly Hula Bula Humble Bumble Band´s debut-CD “Gonokok Rock” er udsendt i 40 eksemplarer, som kan købes i Drugstore i Algade i Roskilde eller lånes på Roskilde Bibliotek. Bandet er villige til at signere købte eksemplarer og skive festsange, hvis nogen tør. Swolly kan desuden findes på Internettet takket være deres mest trofaste fan, Jes. |
