Klynkerock

Du er sød som honning
Kom vil du være min dronning?
Så kan vi købe os en pony…
Og rideranke, solnedgang og kærlighed!

Kom, kys mig på min mule!
Og lad os bygge en hule
Det er ikke til at skjule,
at vores kærlighed er lige så stor som Storebæltsbroen…

Sådan går jeg rundt og flæber,
mens mine rim, de slæber sig afsted -
Langt glattere end sæber…
Men åh, hvor jeg dog hader at skulle vræle sådan noget vrøvl!

Vi følger tidens strømme:
Synger om dine våde drømme!
Så har du haft en dårlig dag,
så klistrer vi dig til i fedtet velbehag!

Min revisor siger: ” Det sælger godt!”
At man skal bare blande skæg & snot.
Det giver balance mellem tårer og smil,
og fjerner folks fokus fra min luksusbil…

Men jeg har efterhånden fået nok!
Langt op i røven med klynkerock!
Jeg får sgu kvalme af at være så sød!
Kommercielle sange er en langsom død…


-----------------------------------------------------

(c) Swolly - 2012
Tekst: Claus Steensbech
Musik: Jan Brødsgaard

Medvirkende:
Claus Steensbech: Slesk sang og kor
Jan Brødsgaard: Trommer, guitarer, bas, keyboard, whiskeyemballage med ris og slesk kor
Torsten Hagemann: Saxofon
Mette Algot Nielsen: Kor


Drucken